Internet- sikkerhed

Kontakt os i dag

Internetsikkerhed

Har du sikret dine enheder? Ellers lad Dansk WiFi gøre det for dig!

 

Vi kobler flere og flere enheder på både internettet og vores private Wi-Fi. Hver for sig kan de være en trussel mod din sikkerhed og dit privatliv. Eksempelvis kan en kaffemaskine eller et køleskab med WiFi-tilslutning benyttes af selv en mindre erfaren hacker til at tilgå din computer!

Næsten alt foregår online i dag, og hackerne er vilde med det! Både kendte og ukendte får hacket deres enheder, og uvedkommende får dermed adgang til eksempelvis private billeder, videoer, identitet, e-mails og Dankort. Derfor skal man sørge for at arbejde præventivt med sin internetsikkerhed.

Dansk Wifi er klar til at hjælpe med at sikre dit internet og dine enheder. Vi tjekker bl.a., at din router og alle dine enheder har en stærk adgangskode. Har de ikke det, så sørger vi for at klare det!

Kontakt os i dag

Hvad kan en hacker?

En hacker kan ikke alene tage kontrollen over dit internet, men kan simpelthen tage fuld kontrol over alt, som forbindes dertil. Dermed kan denne optræde som dig – uden at nogen har en anelse om det.

Når en hacker har taget kontrol over dit netværk, kan denne få adgang til alt, hvad du har liggende på din computer - også private billeder, videoer, dokumenter etc. Derudover kan hackeren tage styring over selve computeren og eksempelvis slette filer og programmer. Denne kan også tilføje programmer, som registrerer, hvad du foretager dig. Dermed kan hackeren se, hvad du indtaster på din computer – det gælder også adgangskoder til bl.a. netbank og forskellige konti på nettet. Dét kan hurtigt gå hen og blive et alvorligt problem - og derfor er det kollossalt vigtigt, at du har fokus på din internetsikkerhed!

Udover at en hacker kan skaffe sig adgang til at følge med i, hvad du foretager dig på din pc, og dermed også kan misbruge dine oplysninger, så har denne også rig mulighed for - i dit navn og fra din enhed - at downloade ulovlige filer. Dermed har du pludselig foretaget dig noget, som er ulovligt og strafbart, og det kan gå hen og blive meget vanskeligt at sandsynliggøre eller bevise, at det i virkeligheden er en helt anden, der har begået ulovlighederne. Du risikerer i dette tilfælde bødestraf og i grove tilfælde ligefrem fængselsstraf.

Hvad kan du gøre?

Internetsikkerhed og sikring af dine tilkoblede enheder behøver ikke at koste en formue. De fleste præventive metoder er ganske gratis, men hvis først skaden er sket, kan det til gengæld være forbundet med store omkostninger. En hacker vil nemlig ofte kræve en løsesum for at slippe dine enheder fri igen, og selv hvis du vælger at betale, er det langt fra sikkert, at de  frigives.

Det kan altså gå hen og blive en meget dyr fornøjelse for dig ikke at have sikret dit internet. Det vigtigste er, at du ikke tror, at hacking er noget, der kun sker for din nabo! Vi har udarbejdet en miniguide til, hvad du selv kan gøre for din internetsikkerhed. Guiden finder du længere nede på denne side.

Stærke kodeord

Der skal være et stærkt kodeord på alle enheder, som er tilknyttet dit internet. Herudover skal din router også have et stærkt kodeord. En hacker kan nemlig også gennem din router få adgang til dine tilkoblede enheder.

Hvis du ikke selv kan, så hjælper vi dig meget gerne med at sikre både din router og dine enheder. Derudover er det vigtigt, at også dine forskellige konti på sociale medier etc. har stærke kodeord.

Er dit kodeord stærkt nok? Tjek dit kodeord her.

Er mit internet sikkert?

Det tager ikke en computer ret længe at finde frem til koder som “123456” eller "password". Vi har derfor lavet en miniguide til dig, så du kan sikre dine enheder med stærke kodeord.

Kontakt os i dag